Katte vaccination

Katte vaccination – omsorgsfuld behandling af dine kæledyr

 

Vi foretager katte vaccination med skyldigt hensyn til din kat. Nænsom tilgang til den vigtige katte vaccination af dit kæledyr

 

Katte vaccination er utrolig vigtig for din kats helbred og almene velbefindende. Ved at vaccinere din kat sikrer du, at dens immuforsvar opbygges og dermed danner et forsvar mod potentielle sygdomme. I langt de fleste tilfælde vil kattens immunforsvar efter en vaccination være helt tilstrækkeligt til at forhindre sygdomme hos katten, og katte vaccination er samtidig med til at forhindre udbredelsen af epidemier.

Din kat bør basisvaccineres, allerede mens den er killing. Vores vaccinationsprogram anbefaler, at killingen første gang vaccineres omkring 12 ugers alderen. Behandlingen gentages efter 3-4 uger, og herefter bør din kat revaccineres en gang om året eller hvert 3. år afhængigt af behovet.

Gentagelse af vaccination foretages, fordi den nyfødte killing med tiden mister de antistoffer, som den får fra moderen. Ganske vist får killingen også yderligere antistoffer gennem modermælken, og disse antistoffer beskytter bl.a. mod eventuelle sygdomme, som hunkatten tidligere har været udsat for eller er vaccineret imod. Men når killingen er omkring 16 uger, er disse antistoffer forsvundet, og en ny vaccination er påkrævet.

En voksen kat skal revaccineres ca hvert 3. år, idet kattens krop over tid så at sige glemmer de sygdomme, den ikke har været udsat for. Derfor bør du i tide bestille tid til vaccination af din kat hos din dyrlæge i Viby.