Dogs Play Date – hunde skal lege sammen!

 

Dogs Play Date – Hvorfor er det vigtigt for hunde at lege sammen?

dogs_play_date

Et af de oftest mødte problemer på en dyreklinik- og desværre også en af de hyppigste årsager til at hunde bliver aflivet – er adfærsmæssige vanskeligheder hos hunden, med aggression som hovedproblemet.

Vi ved, at god socialisering af hunden fra den er helt lille hvalp, er den bedste forebyggelse af fremtidige adfærdsproblemer. Ved socialisering forståes, at hunden gennem dens opvækst trænes og vænnes til at være sammen med forskellige mennesker og hunde, i forskellige situationer og miljøer, så den bliver fortrolig og udvikler tillid til verden og lærer at begå sig i den.

Det er ligeledes vigtigt at fortsætte og vedligeholde denne socialisering efter hunden er blevet voksen. Når hunden har overstået sin teenagetid, og er blevet ca 1,5 år gammel, begynder den at forme sit voksne selv, og bliver mere selvbevidst og ligeledes styret af sine kønsdrifter. For at undgå at hundene udvikler en adfærd, hvor de ikke længere kan lege med andre hunde – f.eks. hunde af samme køn, er det særligt vigtigt at vedligeholde den gode og positive adfærd, der er blevet opbygget som hvalp.

Vi oplever, at det kan være svært for hundeejere, at finde gode legekammerater til deres hunde, og derfor har vi oprettet et forum hvor dette kan ske – Dogs Play Date

Vi håber, at vi hermed kan bidrage til, at hundene bliver godt socialiseret – gennem hele livet!

God fornøjelse !