Titer-test / Vaccine-test

Vi tilbyder Titer-test – eller mere beskrivende “Vaccine-test”!

Vi ved, at hunde og katte ikke opnår bedre beskyttelse af at blive vaccineret, hvis de allerede har antistoffer mod de pågældende sygdomme. Derfor giver det ikke mening at vaccinere hunde og katte, der er beskyttede. På denne måde kan vi skåne dyrene for eventuelle uønskede bivirkninger af vaccinationer. (Læs mere om vaccinationer til hund og kat her)

Testen kan bruges til at påvise antistoffer mod følgende sygdomme, hvor vaccinerne normalt giver dyret flere års beskyttelse:

Hunde: Parvovirus, Hundesyge, Smitsom leverbetændelse.

Katte: Kattesyge.

Hvordan:

Før end vaccinetesten kan udføres, skal der udtages en lille blodprøve fra dyret. Dette tager max. 10 minutter, og foregår hos sygeplejersken. Selve vaccinetesten tager ca. 30 minutter og kan udføres samme dag. Hvis testen er positiv udsteder vi et certifikat, der dokumentere at dyret er beskyttet af antistoffer. Vi anbefaler at dyret testes igen efter ca. 3 år.

Hvis testen er negativ, skal dyret genvaccineres. Afhængig af situationen og hundens eller kattens forudgående vaccinationer, kan det være aktuelt at teste dyret igen efter 3-4 uger. Dette anbefales især hvis der er tvivl om hvorvidt dyret kan danne antistoffer.

Testen koster i skrivende stund ca. 600 kr, inklusive blodprøvudtagning og moms. Det kræver tidsbestilling at få udtaget blod.